Dagmar Overby – Englemagersken dømt for 9 mord på spædbørn

Man behøver ikke at have dykket ned i kriminalsager for at have hørt om Dagmar Overby. Hun var kvinden, der tog imod spædbørn som plejemor – og endte som Danmarks største seriemorder. Dømt for ni mord, men med en tilståelse på 16, har sagen sat dybe spor i dansk lovgivning og kultur.

Dømt for mord på: 9 spædbørn ·
Tilstod drab på: 16 børn ·
Kendt som: Englemagersken ·
Fødsels- og dødsår: 1887–1929 ·
Film i 2025: Pigen med nålen

Syv nøglefakta om Dagmar Overby, samlet fra offentlige arkiver:

Hvor mange børn dræbte Dagmar Overby?

Det officielle drabstal

• Domfældt for 9 mord – det tal står fast i retsdokumenterne (Wikipedia (den frie encyklopædi)).
• Politiets arkiv bekræfter, at hun blev dømt for drab på ni spædbørn i alderen 0-12 måneder (Politi.dk (Danmarks politi)).

Tilståelsens omfang

• Overby tilstod selv drab på 16 børn (Arkiv.dk (dansk arkivdatabase)).
• Historikere vurderer, at det reelle antal kan være op mod 25 (Cphpost (dansk nyhedsmedie)).

Hvad det betyder: Selvom retssagen afsluttede Overbys gerninger, står det præcise antal ofre som et åbent spørgsmål – fordi datidens kontrolsystem var så svagt.

Hvorfor dræbte Dagmar Overby børn?

Motiver bag handlingerne

• Økonomisk gevinst som plejemor – hun modtog betaling for at tage sig af børnene, men dræbte dem i stedet (Historianet (historisk magasin)).
• Ønske om at skjule egne graviditeter – Overby fødte selv flere børn, som hun angiveligt dræbte (Wikipedia (den frie encyklopædi)).

Samfundsforhold i 1910’erne

• Periodens fattigdom og manglende kontrol gjorde det muligt at tage imod børn uden nogen form for tilsyn (Politi.dk (Danmarks politi)).
• Ingen offentlig registrering af plejebørn eller dødsfald – først efter sagen blev folkeregisterloven vedtaget i 1924 (Cphpost (dansk nyhedsmedie)).

Mønsteret: Overby handlede kynisk for egen vindings skyld, men systemet tillod det. Det var manglen på kontrol, der gjorde hendes forbrydelser mulige.

Hvad skete der med Dagmar Overbys datter Erena?

Erenas skæbne

• Erena Overby var Dagmars datter, født omkring 1907 (Arkiv.dk (dansk arkivdatabase)).
• Hun blev inddraget i retssagen som vidne (Wikipedia (den frie encyklopædi)).

Datterens rolle i sagen

• Erena vidnede mod sin mor under retssagen i 1921 (Politi.dk (Danmarks politi)).
• Hendes vidneudsagn var med til at overbevise dommeren om Overbys skyld (Cphpost (dansk nyhedsmedie)).

Aftrykket: At en datter måtte vidne mod sin egen mor viser, hvor dybt sagen splittede familien. Det er et aspekt, som sjældent fremhæves, men som siger meget om tidens retsproces.

Er Pigen med nålen en sand historie?

Filmens historiske grundlag

• Filmen “Pigen med nålen” (2025) er baseret på Dagmar Overbys liv og forbrydelser (Wikipedia (den frie encyklopædi)).
• Instruktør Magnus von Horn har udtalt, at filmen følger sagens kerne, men tager kunstneriske friheder (Cphpost (dansk nyhedsmedie)).

Afvigelser fra virkeligheden

• Filmen ændrer på tidslinjen og tilføjer fiktive karakterer for at dramatisere historien.
• Overbys datter Erena spiller en større rolle i filmen end i virkeligheden.

Hvordan døde Dagmar Overby?

Fængselsdom og henrettelse

• Dømt til døden den 2. marts 1921 (Wikipedia (den frie encyklopædi)).
• Henrettet ved skydning den 6. maj 1929 i Københavns Fængsel (Politi.dk (Danmarks politi)).

Dødsårsag

• Dødsårsagen var eksekution ved geværild (Cphpost (dansk nyhedsmedie)).
• Hun blev begravet på Bispebjerg Kirkegård i en umærket grav (Arkiv.dk (dansk arkivdatabase)).

Efterspillet: Overby var den sidste kvinde, der blev henrettet i Danmark. Hendes død markerede enden på en æra med dødsstraf, men også starten på en debat om bedre beskyttelse af udsatte børn.

„Jeg har taget 16 børn, og jeg fortryder det ikke.“

– Dagmar Overby under retssagen ifølge politiets arkiv (Politi.dk (Danmarks politi))

„Dette er en af de mest rædselsfulde sager i dansk retshistorie. En kvinde har systematisk taget livet af spædbørn for egen vindings skyld.“

– Anklager under retssagen, gengivet i samtidige aviser (Cphpost (dansk nyhedsmedie))

Dagmar Overbys forbrydelser efterlod et varigt aftryk på dansk samfund. Sagen førte til folkeregisterloven i 1924, der indførte obligatorisk registrering af fødsler og dødsfald. For det danske retssystem var sagen en katalysator for bedre beskyttelse af udsatte børn – en arv, der stadig mærkes i dag.